I Kunsthal Aarhus’ cafeområde og butik kommer du helt tæt på den urbane atmosfære. Gårdhaven og den omkringliggende park er et roligt opholdssted tæt på byen men langt fra trafik og støj. Her kan du nyde en forfriskning fra kunsthallens café, der byder på et udvalg af varme og kolde drikkevarer og serverer mad til den lille og store sult.
Bag disken finder du Simon Hardis, der også driver Mindeparkens Kaffe- og Ishus. Til Café Kunsthal bringer han et udvalg af italiensk-inspireret is fra Voel Ismejeri på menuen og fokuserer desuden i højere grad end tidligere på at afholde arrangementer samt tilbyde lokalet til udlejning.
Følg med på Café Kunsthals Facebook og Instagram for de seneste opdateringer.
Kontakt:
hardisogschmidt@gmail.com
M: 23 80 78 20
Shoppen på Kunsthal Aarhus er specialiseret i skæve og smalle udgivelser og tryksager med et særligt fokus på kunst, design og samtidskultur. Udvalget består af bøger, kataloger, magasiner, eksperimenterende litteratur, essays og andre publikationer fra uafhængige forlag og kunstnere fra hele verden.
Sortimentet opdateres løbende med de nyeste udgivelser fra forskellige forlag, og bestræber sig på at være relevant i forhold til det aktuelle sociale, kulturelle og politiske klima.
Ud over bøger tilbyder butikken en række unikke merchandise-produkter skabt af kunstnere og forlag – herunder plakater, postkort, t-shirts og andet tøj samt andre kunstrelaterede produkter, der relaterer til de emner, der udfolder sig i kunsthallens udstillinger.
Kontakt shoppen på: shop@kunsthal.dk
Følg os her.
Skal dit møde, event eller reception foregå i afslappet atmosfære midt i kunstens rum?
Det er muligt at leje Kunsthal Aarhus’ lokaler midt i byen til afholdelse af møder, konferencer, produktpræsentationer, reception eller lignende.
Kunsthal Aarhus’ mødelokale med kapacitet til 20 personer kan lejes for 5.000 kr. inkl. moms. Lokalet indeholder stor fladskærm med højtalere og mulighed for online møde.
Kunsthal Aarhus’ café og foyer med plads til 150 stående eller 50 siddende gæster kan lejes for 5.000 kr. inkl. moms.
Vi tilbyder også skræddersyede tilbud, hvor man kan leje Kunsthal Aarhus’ gallerirum. Her råder vi over to større gallerier på 150 kvadratmeter i stueplan og et stort galleri på 400 kvadratmeter i kælderetagen. Sådanne aftaler skal passes ind efter kunsthallens øvrige aktiviteter, udstillingsåbninger osv.
Er du interesseret i at høre mere om leje af lokaler på Kunsthal Aarhus?
Henvendelser vedrørende leje af faciliteter på Kunsthal Aarhus skal rettes til vores caféansvarlige Simon Hardis.
Mail: hardisogschmidt@gmail.com
Tlf. 23 80 78 20.