Fernisering af Maryam Jafri: No Lithium, No Work

Fri entré

Kom med til fernisering på Maryam Jafris første soloudstilling i Danmark i mere end ti år: No Lithium, No Work på Kunsthal Aarhus. Udstillingen præsenterer otte installationer, som er skabt i perioden fra 2011 til 2023.

Ved at integrere forskningsbaserede spørgsmål og tværfaglige processer skaber Jafri værker, der springer rammerne. Med skulptur, fotografi, video og tekst som sine kunstneriske udtryksformer blander hun forskellige genstande i sine installationer og levende billedformater. Hendes praksis er blandt andet funderet i et dybt engagement i de enkelte mediers kvaliteter og muligheder og i perioder med omfattende forskning og planlægning.

Udstillingen indbyder blandt andet til refleksion i forhold til brugen af litium både som behandling af bipolare lidelser og som komponent i genopladelige batterier til alt fra elbiler, smartphones og solpaneler. Ved at udfolde denne dobbelthed gør Jafri os opmærksom på tre former for arbejde: kreativt arbejde, reproduktivt arbejde og industrielt arbejde. Samtidig undersøger hun mental sundhed og forbrugerkultur fra et globalt perspektiv.

Vær venligst opmærksom på, at denne udstilling indeholder udfordrende elementer, der kan virke voldsomt på nogen og særligt på børn. Tak for din forståelse.

Billede: Maryam Jafri, Depression fra serien Wellness-Postindustrial Complex, 2017, Skulpturel og fotografisk installation, Variable dimensioner. Værket er venligst stillet til rådighed af kunsteren og La Veronica Gallery, Modica.
Billede: Maryam Jafri, Depression fra serien Wellness-Postindustrial Complex, 2017, Skulpturel og fotografisk installation, Variable dimensioner. Værket er venligst stillet til rådighed af kunsteren og La Veronica Gallery, Modica.