Workshop: Legende mellemrum og reparerende arbejde

Fri entré
Sprog: Engelsk

Denne workshop af Marie R.B. Odgaard undersøger legende tilgange til verden. Fra barndom til voksenliv og med et særligt fokus på det, som Marie kalder mellemrum. Med udgangspunkt i sin forskning, vil Marie tilbyde billeder, (både bogstavelige og metaforiske) på legende måder at være i verden på, som åbner op for disse mellemrum. Dette både fra anekdotiske steder i erfaringer og minder, fra kunstnerisk arbejde i Mellemøsten, og fra etnografiske, antropologiske og filosofiske tilgange til, hvordan leg og legende tilgange bruges som kritik, til eksperimenter og til reparerende arbejde. Vi undersøger mellemrum og legende tilgange som forsøg på at eksperimentere og at finde rum og steder, som ikke er defineret af eksterne krav. Vi ser på, hvordan legende tilgange udfordrer grænser og opfordrer til at sidde med en vis usikkerhed. Dette med et særligt fokus på, hvordan kunstnerisk praksis og aktivisme kan bidrage til, at mellemrum bliver forstørret eller intensiveret.

Workshoppen giver plads til at lege rundt med legende tilgange i deltagernes egne liv, til at reflektere over, hvor og hvornår sådanne mellemrum er mulige, og til at reflektere over, hvilke mekanismer, der lukker mellemrum ned. Workshoppen kræver ikke en særlig akademisk eller kunstnerisk baggrund. Blot en interesse i legende tilgange i eget liv og virke. Workshoppen afholdes som udgangspunkt på engelsk.

Det er gratis at deltage, men vi anbefaler, at du sikrer dig en plads på Billetto.

Biografi

Marie R.B. Odgaard er postdoc ved universitetet i Toronto og modtager af et internationaliseringslegat fra Carlsbergfondet (2023-2025). Hun har en Ph.d.-grad fra afdeling for antropologi på Aarhus Universitet (2022) og har lavet feltarbejde i kunstscenen i Amman, Jordan. Marie er interesseret i etik, leg og legende tilgange, kunst og aktivisme, venskab og intimitet, og filosofisk antropologi.

Billede: Venligst stillet til rådighed af Marie R.B. Odgaard.
Billede: Venligst stillet til rådighed af Marie R.B. Odgaard.