Kom med den 1. maj, når vi afslutter bogklubbens forårssæson med et dyk ned i udgivelserne fra et af Danmarks ældste forlag for kunstnerbøger: Space Poetry.
Det er gratis at deltage, men da der er begrænsede pladser, skal du tilmelde dig via Billetto.
Space Poetry er grundlagt i 1980 af Jesper Rasmussen, Åse Eg Jørgensen og Jesper Fabricius, hvoraf sidstnævnte fortsat driver forlaget i dag. Gennem årene har Space Poetry udgivet mere end 300 titler, skabt af både de tre stiftere og en bred vifte af kunstnere. De tre grundlæggere står også bag det eksperimenterende kunstmagasin Pist Protta, der har til formål at være et kunstværk i sig selv, og er blevet udgivet to gange årligt siden 1981 - hver gang i et nyt og overraskende format.
Et udvalg af Space Poetrys bøger er tilgængelige i Kunsthal Aarhus' butik.
Ved at tilmelde dig Kunsthal Aarhus Book Club's nyhedsbrev bliver du opdateret på medlemsinformation, events og alle bogklubrelaterede nyheder.
Projektet er organiseret af Sara Arroyo fra TAMBOURINE i samarbejde med Kunsthal Aarhus.