Simon Dybbroe Møllers Filmklubben Hjerteblod

Fri entré

Simon Dybbroe Møller er i øjeblikket aktuel på Kunsthal Aarhus med soloudstillingen ”Hypnic Jerk” og inviterer nu alle interesserede indenfor til arrangementet ”Filmklubben Hjerteblod”

”Filmklubben Hjerteblod” præsenterer en screening kurateret af Erdal Bilici, Lukas Danys, Furkan Dönmezer, Maja Li Härdelin, Johan Bech Jespersen, Niels Østergaard Munk, Mikkeline Lerche Daa Natorp, Aske Thiberg og Sylvester Vogelius.

➡ Det er gratis at deltage, men vi anbefaler at sikre sig en plads ved at booke en gratis billet på Billetto.

OM ARRANGEMENTET
I kernen af vores selvbillede ligger antagelsen om, at mennesket er noget mere end et dyr og anderledes end maskinen. Kameraet er et eksempel på sådan en maskine. Vi spejler os i kameraet, identificerer os med det, modsætter os det, vi objektiverer og forhandler hinanden igennem det. Kameraet spejler den menneskelige anatomi.

Kameraet kræver at blive rettet mod noget - det har brug for et motiv. Dette motiv er meget ofte et dyr eller en menneskekrop. Men kameraet bør også peges tilbage mod sig selv. Denne maskine, dette barn af den industrielle revolution, har brug for at blive forhandlet i forhold til sin egen oprindelse.

I denne udgave af ”Filmklubben Hjerteblod”, kurateret af Maja Li Härdelin, Johan Bech Jespersen, Mikkeline Lerche Daa Natorp, Aske Thiberg og Sylvester Vogelius, vil vi vise optagelser af mennesker, der har brugt kameraet til at se på sig selv, på andre mennesker eller på mennesket som sådan; vi vil se på kunstnere, der har brugt fotografiske maskiner til at se på andre maskiner, og vi vil beskæftige os med levende billeder, hvor kameraet er blevet brugt til at se på dyret.

Vi mener, at kameraet er en koreografisk maskine. Vi tror på, at det er mere end et surrogat; at Jaques Brel virkelig henvender sig til maskinen, når han ser ind i dens linse og synger "Ne me quitte pas."

Vi tror på, at vi ikke, som Richard Brautigan engang forestillede sig, bliver "watched over by machines of loving grace", men snarere at vi fodrer en maskine – en maskine der spiser billeder. Vi tror, at kameraet er en analogimaskine. Vi tror, at vores undslupne grå barndomskanin, der krøb sammen for at gemme sig, i det korte øjeblik hverken var et dyr eller en sten.

Velkommen til ”Filmklubben Hjerteblod”.