Åbning af Ursula Nistrup: Searching Through the Dark and the Light

Fri entré

Fredag den 5. december åbner vi Searching Through the Dark and the Light af kunstneren Ursula Nistrup – årets sidste udstilling på Kunsthal Aarhus.

Her træder du ind i et sanseligt univers af lyd, skulptur og historiefortælling, hvor det håbefulde lys og foruroligende mørke smelter sammen til én stor installation. Udstillingen inviterer dig til at mærke verden på ny – midt i en tid, hvor naturen forandrer sig, og vi søger nye måder at forstå den på.

Bag udstillingen ligger en fiktiv fortælling, skabt i samarbejde med forfatter Ida Marie Hede, om en sommerfugleart, der muterer for at overleve i en forandret verden. Tekstfortællingen ledsages af et musiklandskab med bidrag fra bl.a. Lis Sørensen, JOMI, Xenia Xamanek og mange flere.

Alt dette samles i én oplevelse – kom med ind i Ursula Nistrups sanselige twilight zone.

Grafisk designer: Sara Arroyo.
Grafisk designer: Sara Arroyo.